Ny Short Game Bane i Herning Golf Klub 

Dansk Golf Union har i et par år haft en konkurrence for juniorer i alle landets golfklubber, hvor det ikke var egentligt golfspil, men mere en konkurrence i elementerne i det korte spil (vi har haft "banen" markeret på vores indspilsgreens- og putting green tidligere på sæsonen).

Søndag den 8. juni har vi indviet vores nye permanente Short Game Bane med en konkurrence, hvor alle Herning Golf Klubs medlemmer kunne deltage og konkurrere om hyggelige præmier.
1. præmien tog Cathrine Orloff Madsen sig af med 85 point, 2. præmien gik til Christian V. Christensen med 66 point og 3. præmien tog Rene Durup med 53 point.

Den nye Short Game Bane ser umiddelbart ikke ud af meget, men den vil blive et tilløbsstykke, hvor mange medlemmer fra juniorer til seniorer og nybegyndere til elite vil stå i kø for at bruge banen.

Dansk Golf Union har udarbejdet et scorekort, som også meget omhyggeligt beskriver de enkelte elementer og reglerne for afviklingen af konkurrencen.
Reglerne er meget simple (se også scorekortet):
- Man må spille lige så mange runder, som man har lyst til
- Når man har påbegyndt en runde, er den tællende
- Tællende runder skal være underskrevet af en markør
- Udfyld scorekortet med alle oplysninger
- Scorekortet afleveres til sekretariatet

Der vil blive offentliggjort:
- Ugens runde
- Månedens runde
- Årets runde  

Scorekort forefindes ved de andre scorekort

God fornøjelse mde denne nye udfordring