Nybegynder



Når man begynder med at spille golf i Herning Golfklub er der 2 måder dette kan ske på:

1. Mikrogolf
2. Nybegyndergolf

Mikrogolf er rettet mod piger og drenge der

• Er under 9 år
• Har forældre, der kan og vil hjælpe junioren i gang med at ”lege” golf.

Nybegynder-golf er rette mod piger og drenge der:

• Er under 18 år
• Vil indgå på et fast ugentligt træningshold
• Vil selvtræne i fornødent omfang udover den ugentlige træning.

Hvad går det ud på?

Mikrogolf

For børn under 9 år er der i Herning Golfklub mulighed for at starte på golf sammen med forældrene. Mikroerne har adgang til følgende faciliteter i klubben – i følgeskab med en voksen.

• Par 3-banen
• Indspilsgreen
• Putting-green
• Driving rang
• Short Game banen
samt klubben øvrige faciliteter, dvs. omklædningsrum, restaurant m.m.

Mikroerne modtager ikke træning – og er derfor baseret på, at mikroen er ifølge med en forælder, som ”leger” golf med sit barn. Det er naturligvis
en fordel, at forældrene har kendskab til golf og på den måde kan vejlede. Når forældrene mener, at mikroen er klar til at modtage træning på et begynderhold, tages kontakt til klubbens pro-træner, som herefter vil informere om nybegynderforløbet, og vurderer om mikroen skønnes klar til at blive optaget. Mikroerne er således ikke selvskrevne til optagelse på træningshold; men afgørende for vurderingen er

1. Fremmøde til træning
2. Glæde og interesse for golfspillet
3. Indlæringsevne
4. Vilje
5. Vide hvordan man begår sig i klubben

Nybegyndergolf

Som nybegynder i Herning Golfklub, må du gerne benytte træningsfaciliteterne, dvs. driving range, indspilsgreen, putting green, Short Game bane og par 3 bane. Først når du har banetilladelse, må du spille på 18 hullers banen. For at få banetilladelsen, skal du først gennemgå et begynderforløb, som består af lektioner i jern slag, chipping/putting, pitching, sand slag m.m. Forløbet tager udgangspunkt i den enkelte samt i vores Juniorbog. Juniorbogen er et hæfte, som indeholder en række lektioner, der skal gennemføres et vist antal gange, og hvor en bestået lektion er en forudsætning for at kunne få banetilladelsen.

Nybegyndere træner 1 gang om ugen i 1½ time, hvor der arbejdes i moduler, med ældre juniorer som hjælpetrænere. Juniorudvalget sørger for, med den fornødne forælder hjælp, at der løbende i sæsonen bliver mulighed for at de obligatoriske antal gange på par 3 banen kan praktiseres. Efter hver endt trænings lektion og spil på par 3 banen kvitteres der i Juniorbogen. Ligeledes kvitteres der også for den teoretiske og praktiske del af regelundervisningen der afholdes løbende i sæsonen. Efterhånden som Juniorbogen udfyldes bliver det tid til den sjove del, nemlig kaninturneringen. De første 3 gange spilles kaninturneringen på hul 1-2-3 og videre til hul 4-5 par 3 banen. Den sidste gang spilles alle 9 huller på den store bane. Nu er tiden komet, hvor den udfyldte Juniorbog kan byttes til et nyt bagmærke.


Tillykke med banetilladelsen.

Banetilladelse handicap (efterfølgende = HCP) 54 betyder t man i Herning Golfklub spiller fra ”grøn” tee indtil man opnår HCP 48 og derunder. Så længe du har HCP 44 eller derover kan du frit benytte 18 hullers banen, mandag til fredag. Dog skal runden være påbegyndt inden kl. 14.00. Lørdag og søndag dog efter kl. 16.30. Hvis du vil spile udover disse tidspunkter skal du følges med en spiller i HCP 36 eller derunder. Når du opnår HCP 43 eller derunder kan du frit benytte 18 huls banen på alle tidspunkter.


Hvad koster det?

Kontingentsatserne fremgår her: Kontingentsater

Et mikromedlemsskab indebærer, at man kan benytte klubbens træningsfaciliteter.
Et junior medlemskab indebærer, at man har adgang til træningsfaciliteter, modtage træning, frit bruge bolde på drivingrange, bruge par 3 banen, samt når banetilladelsen er opnået, har adgang til at benytte klubbens 18 hullers bane. Derudover inviterer klubben til en række turneringer og arrangementer, hvoraf nogle er helt gratis, andre indgår der en brugerbetaling.

Sekretariatet svarer gerne på spørgsmål om kontingent.

I øvrigt kan man gratis deltage i både mikro- og begyndergolf i op til 3 træninger, så man kan finde ud af om golf er den rigtige sport for dig.

Hvordan kommer jeg i gang?

Ønsker du at være en del af vores juniorafdeling kan det gøres på følgende måder
Er du bare helt sikker på, at det er noget for dig og du ikke har behov for at prøve det er par gange, kan du under download hente en tilmeldingsblanket  som du herefter sender til Carl Christian Zacho fra Juniorudvalget.

Yderligere informationsmateriale findes under download (hyperlink indsættes) hvor alle dokumenter ligger i PDF-format.
Såfremt du ønskes flere oplysninger er du naturligvis altid velkommen til at kontakte en af juniorudvalgets medlemmer. Du finder deres mailadresse og telefonnumre her.

Kalender


« juni - 2017 »
ma ti on to fr
29 30 31 1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 1 2
3 4 5 6 7 8 9