Banestatus

2. april

DGU er tirsdag den 31. marts kommet med en ny anbefaling (læs den her) og ligesom tidligere, har klubben valgt at følge deres anvisninger. Ved at følge disse, samtidig med at alle iagttager sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at holde afstand og undgå fysisk kontakt, mener vi, at det er forsvarligt at åbne banen.

Se de restriktioner, som klubben har indført.

Greenkeeperne arbejder løbende på at klargøre banen til spil og for at sikre dem et trygt arbejdsmiljø, er det vigtigt at man som spiller ikke kontakter dem på banen.

Lige nu arbejdes der med topdressing af greens og de sidste finishtiltag for at banen kan stå så godt som muligt.

Der er indført begrænsning på åbningstiderne i perioden omkring påske, for at sikre greenkeeperne arbejdsro til de sidste tiltag.

Man - ons i påskeugen åbnes banen kl. 11.00 og tirsdag efter påske åbner banen kl. 14.00.

28. marts

Klubben er lukket ned tom. den 1. april 2020, hvor Dansk Golf Union kommer med deres anbefalinger vedr. åbne/lukkede baner. 

18. marts

Læs anbefalingen fra DGU her og deres bevæggrunde for anbefalingen.

9. marts

Banerne er lukket resten af marts måned.

Træningsarealerne er åbne; dvs. drivingrange, indspil og puttebane kan bruges.

Vi arbejder på at være klar til HANDELSBANKENS Åbningsturnering den 5/4; følg med på Facebook og Nyhedsbrev.

3. marts

Vandstanden i åen er faldet, men den regn der kommer, holder den desværre oppe. Drengene på gården pumper alt hvad de kan og det er lykkes at få fairways tømt for vand flere steder. 
I denne uge modtager vi den nye singleklipper og vil så klippe greens og teesteder. Det vil tage længere tid end normalt, da det er mauelt, men skal gerne sikre vi har pæne greens og teesteder ved åbning. 
Åbningsdato tør vi ikke sætte endnu; vi følger løbende hvor tør banerne bliver og vil løbende informere ud til de parter der berøres af åbningsturneringer i klub-i-klub og jer, der bare gerne vil i gang med at spille golf.
Desværre kan vi ikke opfordre til spil andre steder, da flere baner er lukket lig os. Golfdanmark er ramt.  

17. februar

Pga. det ekstreme vejr og den alt for megen nedbør, er banerne lukket frem til den 2. marts, hvor vi vurderer om de kan åbnes.

De 80 mm. vand, der er kommet i februar måned indtil nu har betydet høj vandstand i åen. Når den kommer op over 100 cm. er det kritisk. Lige nu er den på 140 cm. og der ikke så meget vi kan gøre, før vandet trækker sig tilbage.

Så snart det sker, kan vi begynde at pumpe vand væk fra fairways, og vurdere om vi kan begynde at topdresse greens og teesteder.

2. december

Vinterbanen er åben for spil. Der spilles til vintergreens og der er scorekort i greenfeerum. 

Greenfee koster kr. 100,- 

19. november

Parkbanen er åben fra hul 1 – 11 + 18 med sommergreens, frem til og med den 30. november. Hvis frost må der IKKE spilles.

Vintergreens åbnes den 1. december. 

5. november

Parkbanen er delvis åben

Efter samråd med Chefgreenkeeperen er Parkbanen åben fra hul 1 – 11 + 18 med sommergreens. Hvis frost må der IKKE spilles.

Vintergreens åbnes så snart den første frost har sat sig, så vi er sikre på at græsset er hærdet og ikke vil knække og tage unødig skade. Vi giver selvfølgelig besked så snart de åbnes.

28. oktober

Lige nu må vi erkende, at vi har tabt til moder natur og hendes trang til regnvejr.

Åen er lige nu helt oppe over 1,3 m. og mange af hullerne og andre områder på banen er delvis oversvømmet. 

Ikke kun golfbanen, men også kolonihaverne er ramt.

Kolonihaven

Drivingrange

Åen - hul 12

Så hele området er lukket indtil vandet trækker sig så langt tilbage at vi kan komme til at pumpe vand væk fra baneområderne.

Vi må se hvad de næste 8-14 dage bringer og vil løbende holde jer orienteret.

Hul 5

Hul 12

Hul 18

26. oktober

Banen er desværre lukket til og med fredag den 1. november. 

Det meget våde vejr driller fortsat; vi har derfor besluttet at lukke Parkbanen tom. fredag. 

Som det ser ud nu åbner vi måske vinterbanen - 12 huller - til weekenden den 2.-3. november. 

Vi må erkende at den megen regn pt. lukker flere golfbaner rundt i landet. 

I vores tilfælde er åerne igen løbet over, og det vil tage tid inden de trækker sig tilbage. Der er meget vand der skal væk. 

Ærgerligt, men naturen kan vi ikke kæmpe i mod.

24. oktober

Banen er lukket til og med søndag. 

Det meget våde vejr driller fortsat; vi vil give en status søndag sidst på dagen, vedr. muligt spil fra på mandag. 

21. oktober

Banen er lukket til og med fredag. Vi håber at åbne lørdag.

Vintergreens etableres de næste dage, så de bliver klar og der blæses samtidig blade væk fra greens og fairways, så der undgåes skader.

Vi kan se at flere golfbaner begynder at have problemer pga. den megen nedbør. Det samme gælder kommunens forboldbaner. Ærgerligt for os alle og golfspillet

Lad os håbe vi går mod en tør november så det hele kan tørre op .

17. oktober

På grund af den megen regn er banen lukket foreløbig til og med søndag den 20/10.

Greens er meget sårbare lige nu på grund af væden.

Du kan altid checke på via tidsbestillingen på Golfbox.

13. oktober

Det er vådt på banen men spilbar; hvis det nedbør de varsler kommer i eftermiddag er der risiko for at banen lukkes mandag morgen. Hold øje med Facebook eller følg opslag i klubben.

Pga. ferie opdateres webside ikke før igen sidst uge 42. Så kig på Facebook. 

11. oktober

Der er vådt på banen og vi kan se alt for mange spor efter køretøjer; derfor er det igen forbudt at køre med buggy, scooter eller på løbehjul. 

 

keyboard_arrow_up