Generalforsamling 2021

Formandens beretning:

I år har vi været præget af Covid 19, men vi har alligevel gennemført turneringerne med forskellige restriktioner med højt humør. Udsigten til at vi kunne mødes igen, blev bedre efterhånden, som vi blev vaccineret. Også til at vi kunne smide mundbindene, som plagede os lidt, især os , som bruger briller. Sæsonen er alligevel gået hurtig. At det er blevet efterår, kan vi se på træerne og banen er noget tung pga. regnen.

Vi er 87 medlemmer. Idag er 42 medlemmer mødt op. Vi har spillet 16 turneringer. 1 turnering er blevet aflyst (vand på banen). Derudover har vi  spillet 6 turneringer med seniorherrerne + juleturnering som kommer i december. Vi har været 35 spillere i gn. snit pr. turnering. I år lever vi op til vores visioner. Vi har haft 25 års jubilæum. Det blev fejret i juni med golfspil, hvor Henrik (cafeen) sponsorede vin til nærmest flaget, derefter festmiddag og hygge. En rigtig god dag som 50 medlemmer deltog i. Jeg har lavet en mappe med HGK´s seniordame historie. Den ligger i skabet i turneringsrummet, hvis nogen skulle få lyst til at læse i den.

Vi har haft flere oplevelser med seniorherrerne. Selv om vi startede i foråret med at regeldagen blev aflyst pga. Covid 19. Udenlandsturen til Mallorca blev udsat til oktober. Venskabsturneringen med Aaskov blev også igen i år aflyst/udsat. Udflugten til Horsens/Brædstrup blev også aflyst. Vi valgte dog at den skal spilles i 2022. Åbningsturneringen blev spillet i april. Udflugten med seniorherrerne, som gik til Holmsland i juni blev spillet i høj solskin. Vandrepokalen med seniorherrerne blev igen i år vundet af herrerne. Vi har også spillet til fordel for hospitalsklovnene. Den indbragte 2050,-kr, som de var meget glade for at modtage på sygehuset her i Herning. Så har vi spillet "færrest put" turnering med herrerne. Den 30. september inviterede vi seniorherrerne til en turnering uden spisning. Banen har været rigtig god i år, der har meget rul på slagene og det er vi jo glade for. Så stor tak til greenkeeperne for det.

Vi skal også sige tak til vore sponsorer. Vogue er jo sponsor her i dag og Henrik i cafeen er også sponsor. Han har også været sponsor (rødvin) i vores fællesturneringer med nærmest flaget. Uggerhøj som var sponsor i vandrepokalturneringen. Bravo Tours. Møbl´r Sunds. Østergades Apotek. Golfshoppen og Hair design for You. (Park). Husk at støtte dem.

Jeg syntes, vi har en dejlig senior-dameklub. Tak til alle fordi i støtter op omkring vort arbejde i udvalget. Det er jo pga. jer, at vi i udvalget lægger et stort stykke arbejde i det. Jeg syntes, vi alle har bidraget med en god stemning og positiv væremåde og et godt humør også selv om det somme tider har regnet, når vi har spillet. 1000 tak for det. Kontingentet bliver det samme i 2022: 100,-kr. Udflugten bliver den 18 - 19 maj 2022. Vi har valgt Horsens/Brædstrup igen og det var de meget taknemmelige for. Og så lige til sidst, HUSK vi er på facebook. I er velkomne til at lægge billeder eller info/notater ind. Husk at melde jer på vinterturneringerne hos herrerne. Husk at tjekke info på turneringerne, der kan jo ske ændringer. Så vil jeg slutte af med at sige tak for i år og på gensyn i 2022.

/Mette

 

keyboard_arrow_up