Nyheder


Mundbind i caféen

18. september 2020

Fra lørdag kl. 12 skal der bruges mundbind i caféen

Mundbind på restaurationer i hele landet og forsamlingsforbud på 50 personer

På fredagens pressemøde i Statsministeriet blev der offentliggjort nye restriktioner i Danmark med det formål at begrænse spredningen af COVID-19.

De restriktioner som i de seneste dage har været gældende i hovedstadsområdet udvides til at gælde hele landet fra i morgen lørdag d. 19. september kl. 12.00. Restriktionerne er foreløbigt gældende til og med d. 4. oktober.

For golfklubberne betyder det, at klubbens restaurant, bar eller café skal lukke senest kl. 22.00 og at gæster skal bære mundbind, når de ikke sidder ned. Kravet om mundbind gælder tillige for ansatte, der har kontakt med gæster. 

Reglerne omfatter også områder med udendørsservering som fx. klubhusets terrasse. Børn under 12 år er undtaget for brugen af mundbind.

Der skal yderligere være skærpet fokus på at sikre, at gæsterne holder en meters afstand.

Der indføres krav om at opsætte skilte, der angiver hvor mange personer, der må være i de pågældende lokaler jf. gældende kvadratmeterkrav. 

Reglerne om mundbind er ikke gældende i resten af klubhuset.

Herudover sænkes forsamlingsforbuddet fra de nuværende 100 personer til 50 personer.

Der må derfor fra i morgen kl. 12.00 ikke forsamles mere end 50 personer i en gruppe på golfbanen. Jf. tidligere meddelelser tolker DIF og Dansk Golf Union det således, at der fortsat gerne må være mere end 50 personer på en golfbane, da en golfbane er et stort areal, men der må ikke være forsamlet mere end 50 personer i en gruppe på noget tidspunkt. Vær i denne forbindelse særligt opmærksom på p-pladsen og området omkring klubhuset.

Tilbage

keyboard_arrow_up