Hul 2 er endnu et langt hul. Der kræves præcision i drivet for at lægge sig tilrette på det smalle fairwaystykke, i hvert fald hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få et godt leje til andetslaget. Langs venstre side af fairway løber en lille bæk, så det er en god ide at holde bolden til højre, men ikke så langt, at man kommer til at ligge på fairway ude på drivingrange.

Det optimale andetslag går over åen til en bred fairway, hvor der er plads - dog skal man passe på søen i højre side og træerne fremme til venstre.

Angrebet til green burde forløbe uden problemer, men green er dog gemt bag to store bunkers. Green hælder oppefra og ned, og er som regel hurtigere end gennemsnittet i Herning.

Hole 2 - Herning Golf Klub from GLFR on Vimeo.


keyboard_arrow_up