Markør

Markørens 10 bud

Her er et par gode råd til dig som markør. Hvis du følger disse råd, får både du og de ofte nervøse kaniner en god runde og en kanon oplevelse.

  1. Mød præcist og i godt humør! Vær opmærksom på, at alt hvad du gør - gør kaninerne også! Husk også, at selv om vi spiller mod hinanden - spiller vi også med hinanden.
  2. Din score tæller ikke! Kaninmatcher er for kaniner. Husk at din fornemste opgave er at hjælpe kaninerne - så brug din energi på dem - og ikke på at »brænde« banen af.
  3. En god start er en god vane! Lav en god startrutine, så du sikrer dig, at kaninerne har pitchfork og markeringsmærke med, at scorekortene er ok og at den enkelte kanin kan identificere sin bold. Og den klassiske - husk at starte det rigtigt sted på scorekortet.
  4. Tempo er en god ting! Sørg for at holde »tempo i bolden«. Kaninen skal naturligvis ha’ god tid til slaget, men sørg for at bevægelsen til bolden sker i rask tempo og at bag placeres korrekt - og den der putter først ud er klar med flaget.
  5. Ret fejlen før den sker! Forsøg at gribe ind før kaninen laver fejl der koster strafslag - er fejlen sket - så går hensynet til de andre deltagere forud - og kaninen må tage sin straf.
  6. Teknik er for PROen! Øs af din viden omkring regler, etikette, færdsel på banen og »course management«. Er der tekniske problemer - så tilskynd kaninen til at besøge PROen.
  7. Tæl højt! Lær kaninerne at checke antal slag - også mens hullet spilles.
  8. Det er ingen skam at være i tvivl! Giv regelbogen en ekstra tur - og medbring den altid på banen. Er du i tvivl så sig det - frem for at sige noget forkert. Spil en alternativ bold - og rejs spørgsmålet over for matchledelsen.
  9. Omsorg er en dejlig ting! Især for banen - husk turf, nedslagsmærker - også andres - og bunkers.
  10. Hvordan man lukker igennem! Husk også, at selv om man som regel ikke kommer ud for at skulle lukke igennem i kaninmatcher - så udpeg de gode steder - og forklar hvordan det gøres nemmest.

God fornøjelse !

Kalender


« november - 2017 »
ma ti on to fr
30 31 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10