Hvad omfatter projektet

I løbet af efterår og vinter vil der blive lavet 2 permanente golfsimulatorer i den nuværende shoplokale.I samme periode bliver forhallen og omklædningsrummene ombygget. Desuden bliver der etableret Trackman på driving range, og buggies og scootere flyttes fra deres nuværende placeringer til et nybygget hus, som placeres ovenfor puttingggreen ud mod vejen.

Ankomst til klubben

Det visuelle look bliver opgraderet ved at lave en "forkant" langs med klubhuset og en væg, der kan skjule trappen op til første sal. Forpladsen bliver også opgraderet med flere grønne planter for at bryde det ensformige beton look.

Indgangsparti

For at man bedre kan se, hvor man skal gå ind i klubhuset, vil der blive lavet en bredere trappe op til forhallen. Samtidig vil trappen op til en ny og bredere terrasse komme til at stå, som et markant punkt, der også peger ind i huset.

På første sal bliver vinduerne mod forplads og puttinggreen gjort større for at give en bedre udsigt fra kuplen.

For at give plads til e bredere indgang bliver terrassen ud for kuplen udvidet og den udvidede terrasse vil komme til at fungere som overdække for indgangen nedenfor.

Man kan ane at der er indsat nogle vinduespartier i den nederste etage så der kommer lys ind i forhallen.

Samtidig med at klubhus renoveringen bliver der indrettet 2 Sim-golf stationer i det nuværende shoplokale og shoppen vil fra foråret være flyttet ind i det gamle turneringslokale. I sæsonen, hvor der ikke forventes den store aktivitet i Sim-golf, kan lounge området foran Sim-golf inddrages til shopområde.

Det viste billede er fra Give Golf Klub, men det viser hvordan opbygningen vil komme til at se ud.

Sim-golf forventes klar til efteråret 2026.

Turneringslokalet vil blive etableret i forhallen, der hvor der i dagg er trænerkontor. De flytter ind i det nuværende greenfeerum, der bliver etableret i forhallen. Forhallen vil blive et centralt sted for både medlemmer og gæster.

Hvordan der bliver flyttet rundt, kan du se nedenfor i de plantegninger, der ligger herunder.

I forbindelse med etableringen af Sim-golf, bliver der på en række pladser på driving-range opsat Trackman simulatorer, som kan benyttes af medlemmer (gratis) og gæster mod betaling. De kan benyttes til at måle værdien at din træning, men også til at spille forskellige baner.

Det er nu du får muligheden for at optimere din træning og lægge lag på dit spil til gavn for dit handicap og spilleglæde.

Rangen vil være klar fra foråret 2027.

Plantegninger

Stueplan

Herrernes omklædningsrum bliver indskrænket og den forreste del bliver inddraget til forhal, hvor der bliver et loungeområde. 

Greenfee-/scorekort flyttes ud forhallen og turneringsrummet bliver etableret på pladsen hvor det nuværende trænerkontor er.

Damernes omklædning vil også blive mindre og den "manglende" del, bliver til et arkivrum, som kan benyttes af sekretariatet, de forskellige klubber-i-klubben og udvalg som skal benytte turneringsfaciliteterne. 

Trappen op til klubhuset bliver bredere og mere indbydende og nedgangen til kælderen bliver lidt mindre fremtrædende. Området foran sekretariatet kommer i niveau med forpladsen, så der ikke er den store forskel i højden.

1. sal

Terrassen foran kuplen bliver udvidet og forlænget, så der bliver ialt 37 m2  terrasse foran kuplen. Den udvendige trappe op til 1. sal bliver rettet ud og alle trinene af samme højde 😊

Inde i kuplen ønskes de "stivere" der går fra den indvendige trappe op i kuplen fjernet, så rummet kommer til at virke større og mere som et samlet lokale. Der opsættes isolerende plader, der samtidig vil give en dæmpende effekt. Radiatorer langs ydervæggene fjernes.

De øvrige ændringer til cafeen vil først blive igangsat i 2028, når de er afstemt med forpagteren.

Tidsplan og økonomi

Betyder denne investering, at der bliver skruet ned for forbruget på klubbens vigtigste ressource - banen og/eller at kontingentet stiger voldsomst?

Nej. Der bliver stadig investeret i banen i samme niveau, som de foregående år 😊

Kontngentet stiger, som følge af denne investering, med max. kr. 150,- i år 1 og de kommende år med det der svarer til den forventede inflation.

Samtidig med at der optages nye lån, bliver det eksisterende lån i klubhuset indfriet og dette beløb (kr. 950.000,-) indgår i det nye lånebeløb. På nedenstående graf kan man se udviklingen i renter og afskrivning i perioden før og efter renovreringen, og som man kan se, er der ikke tale om en større udgift.

keyboard_arrow_up