Nyheder


Update Onsdagsherrene

21. marts 2020

Se her den seneste udvikling vedr. årets herretur til Gut Apeldör samt øvrige turneringer i onsdagsherrerne

GUT APELDÖR herretur

Komiteen følger naturligvis COVID-19 udviklingen tæt.

Alle golfturneringer er p.t. aflyst, mange golfbaner er lukket m.v.

Vi har været i kontakt med Gut Apeldör vedr. vores herretur d. 17.-18. april 2020 og de har meddelt os, at vi grundet den specielle situation, kan afbestille hele arrangementet indtil 48 timer før ankomst, hvilket samtidigt også betyder at vi p.t. ikke behøver at afbestille turen.

Omvendt kan vi i skrivende stund ikke vide om turen overhovedet bliver muligt at gennemføre.

Vi har dog valgt at se tiden lidt an, da vi jo som sagt kan afbestille helt op til turdatoen og kan dermed få de seneste anbefalinger fra myndighederne, hvilket vi helt sikkert vil følge.

Vi har stor forståelse for situationen og skulle der være nogle der har tilmeldt sig, som allerede nu ønsker at afbestille kan det naturligvis lade sig gøre og pengene vil blive returneret.

Hvis du ønsker at afbestille skal du sende en besked til janallan64@gmail.com med oplysning om DGU nummer og konto hvor beløbet skal indsættes.

Øvrige turneringer

Som de kan ses i nyhedsopslag her på hjemmesiden fra i går er alle turneringer i Herning Golfklub suspenderet/udsat eller aflyst.

Det gælder også i onsdagsherrerne, hvor vi pt. har udsat åbningsmatchen d. 1.4.2020 samt aflyst almindelig onsdagsherrer d. 8.4.2020.

Hvornår det bliver muligt at gennemføre åbningsmatchen og for den sags skyld alle andre turneringer, er der vist ingen der tør gætte på lige nu.

Vi følger naturligvis situationen nøje og vil melde det ud, så hurtigt som vi kender til udviklingen.

Pas godt på hinanden og bak op om alle intiativer der anvises til, så denne virus får så svære vilkår som muligt til at spredes, og vi hurtigst muligt kan vende tilbage til en normaliseret dagligdag igen og dermed også spille golf.

 

                                 
                                           

Tilbage

keyboard_arrow_up