Nyheder


Ny spændende golfshop i 2020

10. december 2019

Fra januar 2020 er der indgået aftale om drift af golfshoppen med mitgolfudstyr.dk.

Mitgolfudstyr.dk er ny forpagter af golfshoppen i Herning Golf Klub.

Anders Leth Andersen og Martin Lund Jørgensen driver i dag golfshop i Mollerup Golf Club, og fra sæsonen 2020 også i Herning Golf Klub. Samtidig har de webshoppen www.mitgolfudstyr.dk hvorfra der sælges alt til golf samt brugt udstyr.

De fører bl.a. udstyrsmærkerne Callaway, Cleveland, Cobra og Titleist samt tøjmærkerne Backtee, Nike, JL, Abacus, Galvin Green m.fl. Har du specielle ønsker, så tag en snak med dem, så finder I ud af noget sammen.

Martin og Anders vil begge være at finde i shoppen, der vil udvide åbningstiderne i forhold til de sidste sæsoner. De nye åbningstider vil komme på hjemmesiden og Facebook i januar måned.

De kan hjælpe med det rigtige valg af udstyr og i samarbejde med vores trænere, tilbyder de attraktive muligheder for fitting af udstyr.

Martin og Anders vil allerede være i shoppen fra midten af januar med gode tilbud, og i løbet af året vil der være spændende events med opstart den 7. marts ved Åbent Hus og Modeshow den 19. marts fulgt op ad spændende demodage i sæsonen. Tjek hjemmeside og Facebook i sæsonen for yderligere informationer om åbningstider og tilbud.

Tilbage

keyboard_arrow_up