På generalforsamlingen november 2009 blev Poul Steffensen udnævnt til klubbens tredje æresmedlem.

Poul har stor viden om golf og han brænder for sagen. Når disse to ting kombineres, får vi et medlem, der er af uvurderlig betydning for både klubben og dens medlemmer. Man er aldrig i tvivl om hvor Poul befinder sig i klubben - nemlig lige der, hvor der er brug for ham og der hvor han kan hjælpe. Sådan har det været lige siden han i 1977 blev medlem. Han har arbejdet ihærdigt i bestyrelsen og snart sagt hvert udvalg i klubben.

En gudsbenådet historiefortæller, der egentlig burde have været underviser, fordi han på charmerende vis og med stor succes har "banket" golfregler og etikette ind i hovedet på både nye og gamle medlemmer. En diplomat, der aldrig har afholdt sig fra at tage ordet på de årlige generalforsamlinger, fremlagt brugbare forslag og kommet med relevante kommentarer. En habil golfspiller, som altid har gjort en dyd af at spille efter golfreglerne. Medstifter af bridgeklubben Eagle, hvor han har lært flere hundrede golfere at spille bridge gennem årene.

Herning Golf Klub er Poul Steffensen en stor tak skyldig for det gode humør, for temperament, for seriøsitet og for en enorm indsats for klubben.

keyboard_arrow_up