Rødder Cup 2019

Rødder Cup blev afholdt i Herning Golf Klub den 13 - 14 september 2019.

The Herning Team var forsvarende mestre og skulle således "blot" spille uafgjort og opnå minimum 12 points for at genvinde pokalen, men var det muligt? Det var det store spørgsmål da fredagen gryede.

Foursomes

Fredag var det foursomes, der stod på programmet og de to hold mødtes til frokost og holdudveksling kl. 12.00. Her stod det klart, at begge hold havde valgt at lægge hårdt ud, for at komme bedst muligt fra start.

På grund af den forholdsvis store regnmængde, som var faldet i ugerne op til Cuppen, var det desværre ikke muligt at spille hul 6 i de to første runder, men dette blev klaret ved at matcherne delte dette hul.

Da alle 6 matcher var afviklet, viste det sig at The Herning Team havde vundet 3 matcher og delt 1. De førte således 3½ mod 2½ til The Village Team.

Fourballs

Efter morgenmad og udveksling af holdopstillinger var det lørdag morgen fourballs, der stod på programmet. I 2017 vandt The Herning Team fourballs 6-0, så The Village Team havde noget at revanchere. Det må man så også sige, at de gjorde. Village vandt 5-1 og havde dermed bragt sig foran 7½ mod 4½.

Om det var fordi der var meget på spil eller det var fordi, der blev spillet med oplæg, skal ikke kunne siges, men spilletempoet lod en del tilbage at ønske og der måtte improviseres i forhold til at få eftermiddagens singler ud bare nogenlunde til tiden.

Singler

Singlerne kom afsted nogenlunde til tiden, men kun fordi de to hold viste stor velvilje til at få det til at fungere. Eftermiddagens spil bølgede frem og tilbage og kun 2 matcher blev delt. De øvrige 10 blev vundet med 5 til hver side og dermed var en lang golfdag til ende, med en velfortjent sejr til The Village Team. 

Se resultatet her.

Festen

De to dage kulminerede traditionen tro med en fest i klubben lørdag aften, hvor alle de skønne kvinder, der står bag spillerne, selvfølgelig var inviteret med.

Med Johs. Pedersen, som toastmaster blev det som altid en aften med god mad, musik og taler og for det meste også venlig mobning fra begge sider. Det var selvfølgelig The Village Team, der havde mest at have det i, mens The Herning Team kun kunne komme med små stød, som ikke altid ramte plet. 

Aftenens store clou er selvfølgelig overdragelsen af pokalen til det vindende team. The Herning Teams kaptajn havde svært ved at få navnet på vinderholdet over sine læber, men det lykkedes dog til sidst og vinderne kunne fylde pokalen  med champagne og udover sejrens sødme, kunne de velfortjent nyde de gyldne dråber.

Nu er der 2 år til næste højdepunkt, men der lægges allerede nye planer for hvordan, der skal spilles for at henholdsvis genvinde eller overtage pokalen. 

En stor tak til alle Røddernes sponsorer, der gør det muligt at gennemføre de 8 årlige turneringer og den store finale.

De sidste krampetrækninger inden pokalen afleveres.

Vinderholdet nyder sejren

Vinderkagen, inden den nydes

Se en kavalkade af billeder fra de 2 dage herunder fra fredag middag og til afslutningen af festen lørdag nat.

The Herning team

Rangliste

Jes Byskov
Hans Ole Carl
Allain Bøge
Carsten MIkkelsen
Birger Gade Kristensen
Johs Pedersen
Leif Voetmann
Morten Olesen
Claus Gredal
Kim Lauridsen

Wild Cards

Per Flemming Jensen
Carl Chr. Zacho

Reserver

Kaj Bækgaard
Anders Zacho

The United Villages team

Rangliste

Niels Skovgaard – Kaptajn
Christian Alstrup
Kent Clemmensen
Flemming S. Jensen
Jacob Merrild
Poul Nielsen
Kristian Skelkjær – Vicekaptajn
Søren D. Kristensen
Steen Joost
Lars Neigaard

Wild Cards

Ole Ørum-Petersen
Carsten Jensen

Erik Mikkelsen
Lars Larsen

keyboard_arrow_up