Beretning den 6. oktober 2022
Vi er i år 85 medlemmer i Herning Golf klubs seniordame. I dag er vi 46 til stede. Vi har spillet 13 dame-turneringer og 8 fællesturneringer med vores seniorherrer. Dem vil jeg komme ind på senere. Vi har været 37 spillere i gn. pr turnering.
Vi startede med regeldag i marts, hvor klubbens formand Carsten Jensen fortalte om gamle såvel som nye regler. Så var vi nogle få spillere, som var på tur til Fuerteventura sammen med vores seniorherrer. Vi havde åbnings turnering i april. I høj solskin. I maj havde vi besøg af Aaskov Golfklub. En herlig dag med vores venskabsklub.
I maj var vi på den længe ventede udflugt. Vi var 21 damer, som spillede i Horsens og vi overnattede på Pejsegaarden i Brædstrup. Det var en rigtig god og hyggelig tur, som sædvanligt, når seniordamer er afsted.
I juni var vi på udflugt til Holmsland golfklubs bane med vores seniorherrer. En lidt våd omgang. Efter sommerferien i august spillede vi pokalturnering med vores seniorherrrer i høj solskin. En dejlig varm dag. Jeg behøver vist ikke nævne, hvem der vandt pokalen igen.
I august spillede vi en turnering til fordel for hospitalsklovnene. Den indbragte 1800,-kr., som Anni afleverede ude på hospitalet i Gødstrup. Jeg tror, Anni kan fortælle, hvor glade de blev for beløbet. Der var også lagt billeder ud på Facebook med billeder af, hvad pengene blev brugt til.
I september spillede vi igen med vores seniorherrer. Denne gang med færrest put. Der var ret skuffende deltagelse. H 26 og D 17. Jeg ved ikke, om det er fordi, vi er begyndt med Elektronisk scoreindtastning. !!!!! Men det havde jeg nu ikke indtrykket af. Jeg synes, det går fint efterhånden, som vi øver os. I denne måned spillede vi også en turnering med seniorherrerne, dog uden spisning, som tak fordi de laver turnering i vinterperioden for os, som vi kan deltage i.
Som noget nyt i år, spiller vi med Elektronisk scoreindtastning. Det letter arbejdet for udvalget, som ikke behøver at taste scores ind.
Vi har en rigtig flot golfbane, som vi har nydt mange timer golf på i år. Der er lagt nyt vandingsanlæg på fairway, så det bliver godt i tørre perioder. . Vi har nogle fantastiske dygtige greenkeepere. Dem giver vi lige et klap.
Vi skal også sige tak til vores sponsorer. Vogue er jo sponsor i dag. Tekin (golfcafeen) er også sponsor nærmest flaget, ligesom han har været i alle fællesturneringer. Uggerhøj var sponsor i pokalturneringen. Desuden har vi haft: Bravo Tours, Løve Apoteket, Østergades Apotek, Møblér Sunds, Hedens Velvære, Park frisør og Golfcafe´(ølkort). Husk at støtte dem. Jeg har en lidt træls bemærkning ang. sponsor præmier. Jeg hører, at nogle af jer vil hellere have vin i stedet for sponsorpræmier eller de er træt af sponsorpræmier eller min mand vil hellere have rødvin. HMMMM. Vi prøver jo på at få så mange sponsorer som muligt, så vi kan spare udgiften på at købe præmier. NÅ! skal vi ikke give vores sponsorer et klap.
Vi kan vist med god samvittighed sige, at vi har opfyldt vores visioner og fortsætter i samme bane fremover.
Jeg vil gerne sige stort tak, fordi i altid møder positive op, kommer med en god stemning og godt humør og støtter os i udvalget. 1000 tak for det. Kontingentet bliver det samme til næste år. 100,-kr. Vi arbejder på udflugten til næste år. det bliver nok en eendags tur i Maj. Mere info om det senere. Husk vi er på facebook. I må gerne lægge notater/indlæg/billeder ind på den. Husk at melde jer til vinterturneringerne hos herrerne. Husk at tjekke info på turneringerne, når i melder jer til, der kan jo ske ændringer.
/Mette